Why Worry

Why Worry

Why Worry og fam. Sahl

Her på bloggen kan du følge båden Why Worry og familiens Sahl's "eventyr" ombord.

Smyggehamn 27 februar 2016

FisketurePosted by Jens Sahl Monday, February 29 2016 11:24:14
Lørdag var vi i Smygge på årets første lakse tur.

Rullede hjemme fra ved 6 tiden og var på vandet kl 8. Satte grejet ved 100 fod dybdekurven og begyndte at trække ud af... Elmotoren til planerboardet drillede så den kunne vi kun sætte manuelt.

Der var intet at lodde på det lave vand så vi blev ved med at trække ud af. Vi blev dog drillet lidt af nogle små torsk, så vi måtte være "opmærksom" på riggen.

Vi får dagens første hug da vi har rundet 40 meter kurven. Det er den midterste stang på masten, men klemmen udløser ikke selvom knarren kører. Vi får den dog fri og lander en fin laks på 4-5 kg. Fisken tog en sort/sølv ismo.


Lodningerne bliver bedre og bedre efterhånden som vi kommer syd på. Vi misser to fisk. En tar et kort ryg. En anden løber med blinket...
Vi bliver i området 8 mil syd for havnen, og ud på eftermiddagen får jeg et dobbelthug på de to inderste stænger på masten. Ingen giver det problemer... Den ene fisk udløser rigtigt mens den inderste har linen viklet ind i klemmen. Det hjalp heller ikke at autopilot var sat til at køre i cirkel og det gjorde den så under det meste af fighten...

Vi kæmper med at få viklet det hele ud og det lykkes os at lande begge fisk. Den ene på ca. 5 kg tog en hullet nasty boy fra danish lure. Den anden vejede 10 kg og tog igen på sort/sølv ismo.

Vi bliver i området og far fanger to fisk mere uden så meget dramatik. Den ene på dipsy med sort/sølv apeks. Den sidste tog et glow blink på riggen. Begge fisk var i 4-5 kg klassen.

Så er sæson igang!





  • Comments(0)//www.whyworry.dk/#post338